Sådan laves dukkerne                                                                  Tilbage til start

 

Materialer    Overkroppen
Træmodellermasse           Numse og mave
Hovedet  Kroppen sys sammen
Ansigtet modelleres Hovedet limes på 
Næse, mund og kinder Dukketøj 
Hovedet modelleres færdigt Trøje
Hænder og fødder laves Bukser 
Hovedet tørres og males Sokker eller sko 
Kroppen af ståltråd Kappe
Pladevat til krop og fyld De færdige dukkker

          

Materialer

Træmodellermasse, vatkugler til ansigter (papir eller sølvpapir kan bruges som alternativ), akrylfarver, ståltråd, pladevat, stof til tøj og evt. uld/kvilt, garn til hår, malertape, sytråd, symaskine, lim (glue gun), evt. gennemsigtigt neglelak til øjeglans, modelleringsredskaber.

 

Træmodellermasse

Ansigt, hænder og fødder laves af træmodellermasse. Træmodellermasse er et hvidt pulver med lim der skal blades op med vand, så det kan modellers ligesom ler. Når træmassen er tør, bliver den meget let.  Kan købes i Kreativ Hobby. 

Hovedet

En vatkugle sættes på en pind, og der prikkes huller i overfladen, så træmodellermassen kan sidde bedre fast.

Ansigtet modelleres

Et tyndt lag træmodellermasse formes rundt om kuglen (max 1 cm i først omgang). Øjnene formes og øjenlåg lægges på som strimler og glattes ud med vand.

Næse, mund og kinder

Næse og kinder formes og sættes på og glattes ud med lidt vand. Halsen sættes på. Hvid cernit eller gamle mælketænder kan evt. bruge som tænder.

   

Hovedet modelleres færdigt

Pande sættes på. Øjnene skal helst sidde i midten af ansigtet. Hvis der skal meget hår på hovedet, kan de godt sidde længere oppe. Ører kan evt. sættes på.  

     

Hænder og fødder laves

Til hænder laves to lige store flade klumper. Skær mellemrummet mellem fingrene. Negle og rynker laves med en skarp kniv.

Lav tæerne på samme måde, eller lav en fod uden tær og sy sokker til, eller modeller sko med huller til snørebånd.

Hovederne tørres og males

Det tager minimum et døgn inden træmodellermassen er tør. Det er bedst at vente en uge med at male, men tørringen kan fremskyndes ved bagning i en ovn i  nogle timer ved 100 grader. Overfladen kan evt. slibes glat med fint sandpapir. 

   

Kroppen af ståltråd

Ståltråd bruges til skelettet. Hvis en dukke skal være ca. 30-35 cm høj klippes et stykke ståltråd i 70 cm, som bøjes på midten (heraf går 4 cm til hals samt 2 x 4,5 cm til skuldre og det resterende til krop og ben). Ståltråden til armene er ca. 30 cm. Kroppen formes som vist på billedet.

NB: Hovedet skal først limes fast, efter at kroppen er lavet af pladevat.

     

Pladevat til krop og fyld

Kroppen bygges op af 8 stykker pladevat. Overkroppen består af en rektangel på ca. 30 x 13 cm. Numse og mave er en kvadrat der foldes til en trekant, ca. 21 x 21 cm. Armene er ca. 9 x 19 cm,   og benene ca. 11 x 15 cm alt efter hvor tykke de ønskes.

Overkroppen

Der laves et lille hul i rektangelen, så ståltråden til halsen kan komme igennem. Rektangelen foldes ned over hver side og hæftes med malertape (kan evt. sys fast). 

   

Numse og mave

Numsen laves af en trekant som foldes rundt om siderne og mellem benene. Maven foldes også som en trekant, men går ikke gennem benene og rundt om kroppen. Malertape bruges til at holde styr på stykkerne. Overkroppen fyldes nu ud fra siderne og numse og mave oppefra og ned. 

   

Kroppen sys sammen

Malertapen kan godt blive siddende under pladevattet. Stykkerne ries samme hele vejen rundt.                        Arme og ben rulles rundt om ståltråden og hæftes med malertape, indtil de er syet sammen.

Hovedet limes på

Glue gun (limepistol med plastik) er mere holdbar frem for alm. lim. Det er en god ide at lime hænder og fødder fast til pladevattet, det gør dem mere solide. Hovedet limes på. 

NB. Ønskes der små halsudskæringer, skal man vente med at lime hovedet fast. 

 

 

 

Dukketøj

Hos Panduro kan man købe mønster til dukker med størrelsen 30 og  40 cm. I mappen: Sy tøj til porcelænsdukker er der mønstre til 13 forskellige modeller. Der er både lette og svære mønstre, så der er udfordringer til de, der ønsker det.

 

Trøje

En  let model til trøje kan bestå af 4 stykker stof. Ærmerne sys på for og bagdel og udgør noget af halsudskæringen.

 

 

Bukser

Et buksemønster kan består af to dele, hvor benene sys sammen først. Derefter lægges det ene ben ind i det andet (ret mod ret) og benene sys samme. Man kan evt. sy elastik i taljen. Sys der i flis kan man sy dem så stramme, at de sidder af sig selv. I flis behøves ingen oplægning.

NB. Hvis ærmer og buksben skal lægges op, skal det gøres inden de sys sammen.

Sokker eller sko

Hvis der ikke er lavet en sko af træmodellermassen, kan man give dukken sokker på. I Panduro kan man købe en rundstrikket slange, som kun skal sys sammen i den ene ende. Men man kan også selv lave en som vist på billedet.

  

Kappe

Trøjemodellen kan let forlænges til en kappe. 

 

    

 

   

De færdige dukker

 

                                       

 

 

                                 

                                                                          

Til top

Tilbage til startsiden